Indlandsklima: De koldeste steder på Jorden
Indlandsklimaet, betegnet EF i Köppens system, er det mest ekstreme af de polare klimatyper. Det forekommer, hvor gennemsnitstemperaturen for hver måned er under frysepunktet – specifikt under 0°C. Dette klima dominerer det indre af Grønland og det meste af Antarktis samt isolerede højtliggende områder på andre kontinenter. Det er de koldeste og mest ugæstfrie områder på planeten med permanente iskapper, der dækker landet. Der er ingen egentlig sommer; det, der passer for den varmeste måned, ligger stadig et godt stykke under frysepunktet. Vintrene er mørke, lange og ubarmhjertigt kolde med temperaturer, der ofte falder til under −50°C. Nedbøren er sparsom, typisk mindre end 250 mm om året, for det meste faldende som sne, der akkumuleres, men sjældent smelter. Resultatet er en dyb, ueftergivelig iskappe, der kan være tusindvis af meter tyk.
Topbyer i dette klima
Om Ice Cap klima
Under Köppens klassifikation kræver indlandsklimaet (EF), at gennemsnitstemperaturen for den varmeste måned er ≤0°C. Dette ene kriterium adskiller det fra tundraklimaet (ET), hvor mindst en måned i gennemsnit ligger mellem 0°C og 10°C. Bogstavet “F” står for “Frost” og indikerer frost hele året. I praksis stiger selv de varmeste dage i et indlandsklima sjældent over −5°C, og årsgennemsnitstemperaturen ligger ofte mellem −15°C og −55°C. Nedbøren er ekstremt lav – typisk 50–200 mm om året – fordi den kolde luft indeholder lidt fugt. Det meste falder som fin sne eller iskrystaller, og det lille, der falder, forbliver bundet i iskappen. Stærke katabatiske vinde kan forårsage snestormslignende forhold, selv uden nysnefald, hvilket reducerer sigtbarheden kraftigt.
Sæsonvariation i temperatur findes, men er dæmpet sammenlignet med andre klimaer. I Antarktis' indre, f.eks. ved Vostok Station (højde 3.488 m), er gennemsnitshøjden i den varmeste måned (december) omkring −32°C, mens gennemsnitslaven i juli (den koldeste måned) kan nå -68°C. Kystnære indlandsklimazoner, som omkring McMurdo Station i Antarktis, er lidt mildere: sommerhøjder omkring −5°C og vinterlave omkring −30°C. Grønlands top oplever tilsvarende ekstremer med juligennemsnit nær −12°C og februargennemsnit nær −47°C. Der er ingen bemærkelsesværdig sæsonbestemt nedbør – hver måned er tør – men sommeren byder ofte på lidt mere skydække og lejlighedsvis let sne. Solen opfører sig dog dramatisk: om sommeren oplever regionen døgnlyst; om vinteren døgnmørke.
Et besøg i et indlandsklima er en ekstrem opgave, der kræver specialudstyr. Vigtige genstande omfatter et flerlags beklædningssystem: et fugttransporterende basislag, et isolerende mellemlag (fleece eller dun) og en vindtæt, isoleret yderskal. En balaclava, beskyttelsesbriller og tykke vanter er obligatoriske for at forhindre forfrysninger. Fodtøj skal være isoleret, vandtæt og klassificeret til temperaturer under −40°C. Det bedste (og eneste mulige) tidspunkt at besøge er under den lokale sommer, cirka november til februar i Antarktis og maj til august i Grønland, hvor dagslyset er konstant, og temperaturerne er “mindst alvorlige.” Selv da er ture begrænset til forskningsstationer, guidede ekspeditioner eller flyvninger til iskappen. Kommerciel turisme til Antarktis' indre er sjælden og dyr; de fleste besøgende holder sig til kysten. For de virkelig eventyrlystne byder et besøg på Sydpolen (Amundsen–Scott Station) i december på temperaturer omkring −25°C, men med betydelig vindafkøling.
Bemærkelsesværdigt nok findes der ingen permanente byer i indlandsklimaet – kun forskningsstationer. Den mest bemærkelsesværdige er McMurdo Station (Antarktis), den største bosættelse på kontinentet, med omkring 1.000 mennesker om sommeren. Dets klima er overgangs mellem EF og ET, med januar-gennemsnit nær −1°C, men det klassificeres ofte som EF, fordi gennemsnittet for den varmeste måned er ved eller lige under 0°C. Vostok Station er langt koldere: den koldeste temperatur nogensinde registreret på Jorden, −89,2°C, blev målt der. På Grønland udsættes toppen af iskappen (Summit Camp) for tilsvarende ekstremer med juligennemsnit nær −12°C. Disse stationer oplever indlandsklimaets fulde kraft: hylende vinde, hvidt udsyn og et surreelt, stille landskab af hvidt. På trods af modgangen tiltrækker luftens klarhed, sneens renhed og den golde skønhed af endeløs is både forskere og en håndfuld turister.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er indlandsklima?
Indlandsklima (Köppen EF) er det koldeste klima på Jorden, hvor hver måned i gennemsnit er under 0°C. Det forekommer over Grønlands og Antarktis' iskapper og på nogle få høje bjergtoppe. Nedbøren er meget lav, og landskabet er dækket af permanent is.
Hvor forekommer indlandsklima?
Det dominerer Antarktis, det indre af Grønland og højtliggende områder som toppene af Himalaya eller Andesbjergene. Kystområder i Antarktis kan have tundraklima, men det indre er indlandsklima. Grønlands indre i højder over 2.000 meter er også EF.
Hvordan er temperaturen i et indlandsklima?
Ekstremt koldt året rundt. Den varmeste måned har et gennemsnit under 0°C, og vinterlave kan falde til under −70°C. Ved Vostok Station er gennemsnitstemperaturen for den koldeste måned omkring −68°C, og den varmeste måned har et gennemsnit på −32°C. På Grønlands top er juligennemsnittet −12°C, februargennemsnittet −47°C.
Sner det nogensinde i et indlandsklima?
Ja, men meget lidt. Den samlede årlige nedbør er normalt under 250 mm, for det meste sne. Fordi luften er så kold og tør, akkumuleres sne gradvist. Det regner aldrig, da temperaturerne altid er under frysepunktet.
Kan mennesker bo i et indlandsklima?
Der findes ingen permanente bosættelser, kun forskningsstationer. Forskere og støttepersonale bor der midlertidigt, ofte i et eller to år. Den ekstreme kulde, isolation og logistiske udfordringer gør langtidsophold umuligt uden moderne infrastruktur.
Hvornår er det bedste tidspunkt at besøge indlandsklimaet?
Den lokale sommer, når der er døgnlyst og lidt mildere temperaturer. For Antarktis er det november til februar; for Grønland maj til august. Selv da forbliver temperaturerne under frysepunktet, og ture kræver omhyggelig planlægning og specialudstyr.